Materialer til læger og sundhedsprofessionelle om rygestop og rygning

Nedenfor findes forskellige publikationer af relevans for læger og sundhedsprofessionelle, som arbejder med rygestop.

Behandling af tobaksafhængighed
- Anbefalinger til en styrket klinisk praksis


        














Rygestop i almen praksis - kursus, internetbaseret program eller samtale - en medicinsk teknologivurdering

Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2009

I en ny MTV-undersøgelse er det blevet undersøgt, hvilken rygeafvænningsmodel med udgangspunkt i almen praksis, der er mest effektiv.
 
En af konklusionerne er, at det kræver mere end et par minutters samtale med patienten eller henvisningsmuligheder, hvis privat praktiserende læger skal medvirke til markant at nedbringe antallet af rygere. Samtidig viser undersøgelsen, at rygerne kun i ringe grad benytter de gratis tilbud om rygeafvænning, som lægerne henviser til.

Undersøgelsen inkluderer 24 praktiserende læger i 4 hovedstadskommuner. Lægernes praksis fik tilfældigt tildelt én af tre mulige rygeafvænningsmuligheder: internetbaseret rygestopprogram, gratis rygestopkursus og vanlig praksis med kort samtale om rygning. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i rygestopraterne i de tre grupper. Samtidig var deltagelsen i rygestoptiltagene begrænset trods mange patienters udtrykte ønske om rygestop.




Rygestop i almen praksis - kursus, internetbaseret program eller samtale - en medicinsk teknologivurdering / Sammenfatning


Smoking Cessation in general practice -  Summary in English







Metoder til rygeafvænning – dokumentation og anbefalinger

Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop 2003

Rapporten indeholder evidensbaserede anbefalinger for tilrettelæggelse af rygeafvænning i sundhedssektoren (både i almen praksis og i sygehusvæsenet) og uden for sundhedssektoren (fx i rygestopklinikker), ligesom der gives anbefalinger til de sundhedspolitiske beslutningstagere og administratorer. Endvidere præsenterer rapporten evidensbaserede anbefalinger om metoder i rygeafvænning. Af rapporten fremgår det, at der er god effekt af at arbejde med rygeafvænning i almen praksis.





Anbefalinger for KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom

Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006

I rapporten gives anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af KOL. Anbefalingerne er evidensbaserede og udarbejdet på baggrund af den nyeste tilgængelige litteratur på området, herunder metaanalyser, Cochrane review samt evidensbaserede internationale guidelines og retningslinjer på området. Disse dokumenterer, at man gennem en målrettet og systematisk indsats på tværs af sektorer og faggrænser kan påvirke sygdomsudvikling, behandling, mestring af sygdommen, funktionsevne, sygelighed og overlevelse.






Sundhed og rygestop i et hverdagslivsperspektiv – en  kvalitativ interviewundersøgelse blandt lavtuddannede

Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2007

Undersøgelsen tager udgangspunkt i nogle af de problemstillinger, som har vist sig væsentlige i undersøgelsen i forbindelse med rygestop og vægt: risikoopfattelse og kropsopfattelse – herunder tanker om vægt og vægtbekymring. Ligeledes har sundhedsopfattelsen og mestring af sundhed i målgruppen været i fokus.
Undersøgelsen kan dermed ses som et bidrag til diskussionen omkring, hvordan man kan imødegå social ulighed i sundhed.


Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning

Udgivet af Sundhedsstyrelsen og Nationalt Center for Rygestop 2005

Rapporten giver oversigt over den eksisterende viden om implementering af rygeafvænning i almen praksis, dels igennem videnskabelige studier, dels igennem andre typer af undersøgelser og beskrivelser. Fokus er på barrierer mod implementering – og hvordan disse barrierer kan overkommes.






Tobak og graviditet. Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder?

Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2004

Rygning blandt gravide er associeret med en række komplikationer under graviditet og fødsel, og rygning er den vigtigste risikofaktor i svangerskabet, som det er potentielt muligt at forebygge. Rapporten fokuserer på undersøgelser, der har vurderet effekten af en forebyggende indsats over for rygning under graviditet. Forskellige interventionsformer bliver beskrevet, og effekten af de enkelte interventionsformer diskuteres. Der redegøres for forekomsten af rygning blandt gravide og de komplikationer, der er forbundet hermed. Ligeledes omtales den danske indsats på området.




Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden

Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2004

Denne dokumentationsrapport giver en opdateret oversigt over den eksisterende viden på området. Danmark har i de senere år bidraget med meget god epidemiologisk forskning på tobaksområdet baseret på de store befolkningsundersøgelser i Københavnsområdet. Seniorforsker og speciallæge dr.med. Eva Prescott har udarbejdet denne rapport, der henvender sig til læger og andre sundhedsfaglige personer, som arbejder professionelt med tobaksforebyggelse og rygestop.

Rygestopkurser er effektive

Rygestopkurser og rådgivningsforløb, der ledes af en uddannet rygestop-rådgiver, suppleret med rygestopmedicin hvor det er relevant, giver den bedste hjælp til rygestop. Det siger både videnskabelige undersøgelser og vores erfaringer. Andelen af deltagere, som stadig er røgfri et år efter kurset, ligger på mellem 20 og 40 procent, hvilket er højt i forhold til andre metoder til rygestop.

Find et rygestopkursus
Læs om rygestopkurser